ANBEFALING/ER

  • Mikkel - Vishudda Yoga

    Min største udfordring før vi begyndte at arbejde sammen:
    Min største udfordring var, at jeg ikke vidste, hvor jeg skulle fokusere min energi. Jeg havde tusind idéer, og jeg postede materiale i øst og vest. Det var umuligt at skabe en rød tråd, og jeg havde svært ved både at tjene penge og skaffe kunder. Jeg håbede, du kunne hjælpe mig med fokus, retning og en måde at bygge min virksomhed mere stabilt op.

    Den konkrete forskel samarbejdet har gjort:
    Det går meget langsomt – men det går den rigtige vej nu. Jeg er blevet langt mere single-focused. Jeg poster ikke længere i øst og vest. Jeg har en strategi, jeg følger, og jeg ved, hvad jeg vil sælge, og hvad jeg helst vil lægge min energi i.

    Det begynder at bære frugt.
    Før var jeg over det hele:

    – styrketræning
    – gåture med hundene
    – vegansk mad
    – yoga
    – kirtan
    – almindelige koncerter
    – og alt muligt fra min hverdag

    … samtidig med, at jeg prøvede at drive virksomhed.

    Folk fik et hyggeligt indtryk – men ikke et klart billede af, hvad jeg faktisk solgte. Det har ændret sig nu.

    Resultater og indsigter, der står tydeligst:
    Jeg har fået hul igennem til 1:1-klienter – som er min vigtigste indtægt. Og det skete faktisk på en meget energetisk måde, som jeg kender fra mit liv:

    Når jeg giver slip. Når jeg overgiver mig til processen og stopper med at krampagtigt styre ting, så kommer de til mig.

    Da vores forløb sluttede, tog jeg det, du havde lært mig, og så øvede jeg mig i at slappe af og stole på processen. Og så kom kunderne.

    Det særlige ved dig og måden du arbejder på:
    Det du har givet mig, har jeg svært ved at forestille mig at få andre steder. Vi svingede virkelig godt sammen i vores ståsted.

    Din historie, dit verdenssyn og din måde at kombinere faglig markedsføringsviden med spiritualitet – det ramte mig præcist, hvor jeg er. Jeg spejlede mig i dig, og jeg følte mig forstået.

    For mig er balancen mellem disciplin og fokus – og så det at give slip og lade livet komme – helt afgørende. Og du arbejder præcis i den balance.

    Sine har en helt vidunderlig pakke:

    – faglig viden
    – forståelse for disciplin og struktur
    – og en sjældent stærk spirituel indsigt

    Det er kombinationen af alt det, der har gjort forskellen for mig.

    Hvis jeg skulle beskrive vores samarbejde for en ven:

    Så ville jeg sige:
    “At arbejde med hende er ligesom at få struktur, strategi og dyb grounding – på én gang. Hun ser både din sjæl og din forretning. Det er ikke bare markedsføring; det er alignment.”

    Hvem jeg ville anbefale dig til:
    Jeg ville anbefale Sine til spirituelle mennesker, coaches, terapeuter – og i det hele taget folk, der roder på sociale medier og poster i øst og vest, uden at man forstår, hvad de egentlig vil sælge.

Jo længere frem på scenen, du kommer, jo mere synlighed får du.